En kommende version af Android giver Google Assistant ekstra kræfter med AI
AI er noget alle snakker om, ikke mindst efter ChatGPT blev lanceret. Efter den blev til en app til smartphone, blev AI noget producenter af smartphones for alvor ønskede at inkludere.
Nu fortæller Axios at de har fået fat i en lækket mail fra Google, der viser at en kommende version af Google Assistant vil få en markant opgradering, når det kommer til AI.
Google bruger, naturligvis, ikke ChatGPT der kommer fra en af deres konkurrenter, men deres eget AI, Google Bard.
I første omgang bliver det Googles egne topmodeller af smartphones, samt Google Nest, der bliver opgraderet til den nye version af Google Assistent med Google Bard.
Endnu er der ganske få offentliggjorte data, men en opgraderet stemmeassistent drevet af Google Bard vil du kunne bede din telefon om gode råd, og ikke bare bede den om at udføre en opgave, som f.eks. tænde for lyset.
Et andet eksempel er, at du vil kunne bede Google Assistent om at give dig et overblik over ulæste beskeder og mails på din telefon.
Det bliver spændende at, hvad en AI-drevet stemmeassistent kan bruges til i fremtiden.