Nyhed

Lyxmans nye pladespiller lover knivskarp lyd og fed lyd

Den meget dyre PD-191A er en luksuspladespiller i premium design og ditto prisniveau

Den japanske producent Luxman har lige lanceret deres helt nye, bæltedrevne pladespiller - lige tids nok til julehandlen. Det er deres nyeste topmodel, og den forsøger, ifølge producenten, at bringe højkvalitetskomponenter og ditto teknologier sammen i modellen.

Den har en statisk balanceret pladespillerarm, eller tonearm om du vil, der kan justeres efter dine præferencer, og den er udstyret med specielle lejer, der skulle forbedre følsomheden i bevægelser af armen og derved reducere sporingsfejl.

Udover de forventede hastigheder på 33 1/3 og 45 omdrejninger i minuttet, kan den også afspille med 78 omdrejninger i minuttet.

Det er muligt at installere pladespillerarme fra andre producenter, både 9” og 10” samt 12” ved brug af en ekstern arm, der skal købes separat. PD-191A er udstyret med producentens originale præcisions DC-motor, der skulle sikre en konstant og præcis rotationskontrol.


Den er forsynet med en 35mm tyk aluminiumsplade, som vejer hele 5,2kg, hvilket skulle sikre en stabil rotation, og selve kassen er udformet i palisander. Det er absolut ikke nogen billig pladespiller; prisen kommer til at ligge på omkring 60.000 kroner, når den ender i Danmark.


LÆS OGSÅ: Gaming-headset skal øge konsoloplevelsen ved hjælp af ny teknologi

ANNONCE