Nyhed

DANMARKSTURNÉ: Drew Sycamore annoncerer Superfaith-turné

Dans med, når Drew Sycamore turnerer fire danske byer i 2023

Den dansk-walisiske superstjerne Drew Sycamore annoncerer i dag sin kommende Superfaith-turné, der løber af stablen i efteråret 2023. Superfaith er ligeledes navnet på kunstnerens tredje album, der udkommer den 17. februar. Annonceringen kommer hun med på sin Facebook, hvor hun også fortæller, at billetter til turnéen bliver sat til salg på fredag d. 10.

Drew Sycamore har hidtil udgivet tre singler fra det nye album. De nyeste singler modsætter sig tidligere udgivelser fra kunstneren ved at satse på en mere sanselig og kæk tone. Derudover er det nye album Superfaith – ligesom gennembrudsalbummet – skabt i samarbejde med Frederik og Fridolin Nordsø, og kunstneren har tidligere udtalt, at deres ”fælles referenceramme har været, at det skal lyde som en fest hos en religiøs sekt på et rumskib i fremtiden”.


Superfaith-turnéen lægger vejen forbi Posten i Odense, Skråen i Aalborg, Store Vega i København og Train i Aarhus. Det bliver henholdsvis den 13/10, 14/10, 20/10 og slutter af i Aarhus den 21/10.

Drew Sycamores andet album Sycamore modtog hele fem stjerner fra GAFFAs anmelder, og kunstnere løb ligeledes med hele tre priser til GAFFA-prisen 2022.

Billetterne til den kommende turné kan købes her fra den 10. februar.


 

ANNONCE