Nyhed

Nyt eksternt lydkort og DAC til de audiofile

Creative er nu klar med Sound Blaster X5, der lover førsteklasses lyd til de kræsne audiofile

Den nye DAC og eksterne lydkort fra Creative er det første fra producenten med et dual-DAC-design. Sound Blaster X5 indeholder 2 Cirrus Logic CS43198 DAC, der lover at levere tabsfri afspilning i høj opløsning i 32-bit/384 kHz over PCM, med en ultrahøj dynamisk rækkevidde på op til 130 dB DNR.

Samtidig kan disse DAC afkode lydformater i DoP128 og DSD256 til hi-fi-lydstreaming. Creative oplyser i pressemeddelelsen at lydforvrængningen praktisk talt er ikke-eksisterende, på grund af en oversamplet multi-bit modulator. Det skulle give en Total Harmonic Distortion-værdi på 0,00018%.

Sound Blaster X5 tilsluttes computeren via usb og skulle kunne drive alt lige fra hovedtelefoner i studiekvalitet med impedans på op til 600 ohm, til følsomme in-ear-monitors med 1 ohm udgangsimpedans.


Den nye DAC har også fået to dedikerede Xamp-kredsløb, der hver især forstærker venstre og højre kanal isoleret gennem hele forstærkningkæden. Det skulle eliminere inteferens, støj og krydstale i kredsløbet.

Via Creatives app bliver det mulighed for at tilpasse egne lydsignaturer via en 10-bånds equalizer frekvensgraf, tilføje Acoustic Engine-effekter som surround, crystalizer, Bass eller Dialog+ samt bruge CrystalVoice til at forbedre talekvalitet.


Den er kompatible med enheder så som spillekonsoller, DVD-afspillere og andre underholdningssystemer. Det er tovejs RCA- og TOSLINK-optiske stik, usb-c-lyd og strømport samt en 3,5mm mikrofon-indgangsport med en dedikeret knap til at styre mikrofonniveauet.

Der er også en 4,4mm port til hovedtelefoner i studiekvalitet og en 3,5mm port til almindelige hovedtelefoner. Prisen er på omkring 2.400 kroner, hvilket ikke virker voldsomt dyrt for denne enhed.

LÆS OGSÅ: Nu kan tv’et bøje på kommando


ANNONCE