Nyhed

ODENSE METALFEST 2023: Panzerchrist og fire andre navne føjet til programmet

Det gamle danske metalband Panzerchrist giver deres første koncert i årevis på Fyn til efteråret

Odense Metalfest har føjet fem nye og danske navne til musikprogrammet. Festen løber af stablen den 20. og 21. oktober på Posten i Odense, og holdet bag begivenheden fortæller, at de kun lige er gået i gang med offentliggørelserne. Den 1. maj vil de blandt andet annoncere festens internationale hovednavn.

Blandt de nye navne på plakaten er blandt andre Panzerchrist; et dansk metalband, der blev dannet for mere end 30 år siden, og som ikke har givet koncerter i årevis. Bandet er kendt for deres ultrabrutale og hurtige dødsmetal, og fanskaren kan altså nu se frem til at høre de hårde toner live for første gang i mange, mange år.

Derudover tilføjer Odense Metalfest de internationalt anerkendte speedmetallers Steel Inferno og det fremadstormende death-thrash-band Endarken. Odense Metalfest byder også to helt nye metalbands velkommen: Avarice og Odense-lokale Chokeholder.


Frem til den første marts kan man købe early bird-partout-billetter til 499 kroner, hvorefter prisen vil stige. Billetterne kan købes her.

Følgende kunstnere er offentliggjorte til Odense Metalfest 2023:

No Turning Back (NL)


Ryker’s (DE)

Hatesphere (DK)

Panzerchrist (DK)


Withering Surface (DK)

Steel Inferno (DK)

Endarken (DK)


Demolizer (DK)

Chronicle (DK)

Hard Lessons (DK)


Avarice (DK)

Blodrus (Odense, DK)

Chokeholder (Odense, DK)


Nye navne til Nordic Noise 2023

ANNONCE