Nyhed

50 Cent og Eminem takkede nej til stort beløb for at optræde til VM

50 Cent og Eminem var blandt flere kunstnere, der takkede nej til en optræden ved det omstridte VM i Qatar

Der har været mange kontroverser omkring VM 2022 i fodbold i Qatar. Som en af de største sportsbegivenheder i verden plejer VM ikke at have svært ved at finde et stort musiknavn til at optræde til åbningsceremonien.

Denne gang var det imidlertid anderledes - netop på grund af placeringen af sportsbegivenheden i den mellemøstlige diktaturstat, hvor tusindvis af gæstearbejde er døde i forbindelse med forberedelserne til VM.

Dua Lipa og Rod Stewart har begge afvist at optræde. Og nu er det i podcasten "Big Boy's Neighborhood" kommet frem, at også 50 Cent og Eminem takkede nej til at optræde til åbningsceremonien trods tilbud om et anseligt honorar.


LÆS OGSÅ: Rihanna optræder til næste års Super Bowl

”På grund af Super Bowl modtog jeg en forespørgsel om VM, og de havde et budget på ni millioner dollar (62,6 millioner kroner, red.). Jeg ville have taget én, og de andre otte ville have været til ham,” fortæller 50 Cent.

De to rappere var begge en del af den seneste Super Bowl-optræden, men da 50 Cent henvendte sig til Eminems manager, mødte han svaret: ”Han gør det ikke.”

Derfor var det i stedet Jung Kook fra BTS, der besøgte det omstridte sportsevent og optrådte til åbningsceremonien.


Senere under podcasten fortalte 50 Cent desuden, at han arbejder på en serieversion af Eminems 8 Mile.


Eminem fejrer 20-årigt album med ny udgivelse: ”Jeg står stadig og skriger ’fuck den frie verden’”

ANNONCE