Nyhed

ÅRETS STØRSTE KLUBFEST: Club Awards 2023 løfter sløret for de optrædende kunstnere

Varm op til årets største klubfest og stem på din favorit

Club Awards hylder musikken, som finder sted på klubscenen. Årets show afholdes den 9. april i Forum Copenhagen og bliver det syvende af slagsen. Og allerede nu kan man stemme på de nominerede og derved have indflydelse på vinderne af showet. Morten bærer (igen i år) titlen som topnomineret i hele fire kategorier, mens Faustix og Aligator er lige i hælene med nomineringer i tre kategorier.

Se de nominerede, stem og vind lige her

”Genren har aldrig stået stærkere, og det afspejles klart i feltet af nominerede. En kategori som ”Årets Nye Danske Navn” er spækket med talent, og i år er der to kvinder nomineret i kategorien," udtaler arrangøren Julian Passarge og fortsætter:


"På den anden side har vi Aligator, der er nomineret i hele tre kategorier, selvom det er over 20 år siden, ”The Whistle Song” ramte klubberne for første gang. 2022-versionen af det gamle hit, som han har produceret sammen med Timmy Trumpet & Steve Aoki, er blandt andet nomineret som ”Årets Danske Club Hit”"

Samtidig offentligøres de første navne, som får lov til at indtage scenen den 9. april 2023. Dj-duoen Vinai ligger lige nu nummer 45 i verden på DJ Mag Top 100 og den tidligere Tomorrowland-optrædende, Kryder, gæster blandt andet showet. Danske Faustix, som for nylig fik en flot, femstjernet anmeldelse i GAFFA for sit aktuelle album og har over 1,3 millioner månedlige lyttere på Spotify skal nok også få sat gang i festen.


En billet til Club Awards 2023 koster 295,-. Man kan sikre sig en billet til festen lige her.

LÆS OGSÅ: Her er de nominerede til Club Awards 2022

ANNONCE