Nyhed

Lyt til Dave Gahan og Kurt Uenalas fortolkning af The Raveonettes-nummer

Endnu et covernummer søsat til hyldestalbummet for The Raveonettes

The Raveonettes' debutalbum, Whip It On, fyldte sidste år 20 år. Det skal fejres, og i forbindelse med det udkommer et coveralbum, hvor en række danske og internationale kunstnere fortolker hver en sang fra pladen. Nu har Depeche Mode-sangeren Dave Gahan og den schweiziske musiker Kurt Eenala udgivet en fortolkning af The Raveonettes' ”Chains” fra albummet.

Otte kunstnere kommer hver især med deres fortolkning af de otte sange fra The Raveonettes' debutalbum. ”Chains” er anden sang i rækken, som er ude nu. Dave Gahan deler sine tanker om sin medvirken på singlen og om covernummeret:

"Jeg var bare så glad for forespørgslen om at komme op med et twist til de tragiske karakterer i sangen. Hun er lidt psykedelisk og en lille smule rock'n'roll."


Om Dave Gahan udtaler The Raveonettes følgende:

"Vi er beærede over at få en legende som Dave Gahan til at fortolke en af vores sange. Det betyder alverden for os. Vi har været på tour med Depeche Mode en god håndfuld gange, og vi elsker og beundrer dem."

The Raveonettes deler et billede af artiklen omhandlende Dave Gahan og Kurt Uenala og sender en tak til alle, som har været der for dem på vejen:


”Fricke (mangeårig Rolling Stone-anmelder, red.) kom ned til os og skrev en fortryllende anmeldelse, og resten er historie… NME, I var der altid for os! @hardepphul, du så os spille Conventry på vores første UK-tour og du har været vores kære ven og supporter lige siden TAK TAK TAK YOU RAVE ON x #rollingstonemagazine #nme #hillykristal #cbgb #davegahan #depechemode #theraveonettes”


Første annoncering på albummet var Trentemøller og Dísa, som har fortolket ”Cops on Our Tail”. Den 7. februar udkommer et cover af PRISMA. 

Singler fra MØ, Eagles of Death Metal, Brimheim, Black Angels og The Brian Jonestown Massacre vil blive annonceret fra nu til og med sommeren, lyder det fra pressemeddelelsen.


LÆS OGSÅ: BAGKATALOG: Da The Raveonettes var klar til at erobre verden - og GAFFAs forside

ANNONCE