Nyhed

Puscifer vælter Vega

Mød storslåede Puscifer på deres tour i juni

Et band, som er kendt for sine nærmest teatralske livekoncerter, har en forsanger, der ejer 23 ænder og hvis bagkatalog består af fire studiealbums - ”V” is for Vagina, Conditions of My Parole, Money Shot og Existential Reckoning - er Puscifer.

Forsanger,Maynard James Keenan startede Puscifer som et sideprojekt til rockgrupperne A Perfect Circle og Tool. Dog mener han selv, at det ikke er et sideprojekt – men det er et brand - "en tænkende mands supergruppe". Et sted, hvor han kan eksperimentere og udgive, hvad han vil. Musikken kan være svær at placere genremæssigt, men er en god blanding af mørk, elektronisk rock, alternativ metal og tenderende til det satiriske.

Snart drager de ud på The Existential Reckoning Tour. København er også med i planen, og den 20. juni 2023 gæster de Vega. I en femstjernet anmeldelse af Puscifers album Existential Reckoning fra GAFFA i 2020 bliver der slået ned på dybden i albummet og deres mindre humoristiske tilgang til musikken og tematikkerne denne gang:


”Det er mindre gøglet end tidligere, dybere gribende og en musikalsk videreudvikling af det, der blev sat i verden med Money Shot. Den tematiske konceptualisering, der er forventelig hos Puscifer har grebet endnu mere fat om musikken, end den før har gjort det, og det efterlader et tydeligere helhedsindtryk af albummet.” 

LÆS OGSÅ: Progressiv vokaleminence og cockfights 


ANNONCE