Det danske indierockband er klar med deres tredje album efter fire års tavshed
Det lader til, at indie-rockbandet The Awesome Welles har det med at lave små forsvindingsnumre. Sidst de var aktuelle var i 2019 - og på daværende tidspunkt havde der været radiostilhed fra bandet i fem år, ifølge GAFFA:
”Under alle omstændigheder ser det ud til at blive spændende at følge gruppen, der for alvor ser ud til at være vendt tilbage efter næsten fem års total stilhed – så det er med at få købt billetter, hvis man vil være med på denne fugl føniks’ rejse.”
Dengang vendte de stærkt tilbage og udgav også et album efter deres tour, River’s Edge. Denne gang har de glade Awesome Welles fans-ikke behøvet at vente lige så længe som sidst. Secular Age er titlen på deres nye album, og i forbindelse med dette spiller de otte koncerter i landets største byer.
Forsanger Adam Allen glæder sig til at spille live igen og vil denne gang vise en mere ærlig og sårbar side:
“Vi brændte vores lys i begge ender ved tilblivelsen af de to første plader. Denne plade er den hurtigste, vi har lavet. Samtidig er det vores mest ærlige og formfuldendte værk til dato. Trist og afmægtigt, men også smukt og håbefuldt. Det overgiver sine våben, men skyder alligevel skarpt. Vi glæder os til at spille det og håber, det vil resonere i andre som os,” udtaler Allen i et pressemeddelelse.
Køb en billet lige her. Se kommende datoer nedenfor.
Den 17. februar: Lille Vega, København
Den 18. februar: Studenterhuset, Aalborg
Den 23. februar: Posten, Odense
Den 24. februar: Bygningen, Vejle
Den 25. februar: Tobakken, Esbjerg
Den 2. marts: Walthers, Skanderborg
Den 3. marts: Radar, Aarhus
Den 4. marts: Gimle, Roskilde
LÆS OGSÅ:The Awesome Welles: The Awesome Welles