Nyhed

Nyt biografsystem lover rumlig lyd, uanset hvor du befinder dig

Sony lancerer nu et bærbart hjemmebio-system, der lover nye lydoplevelser til din underholdning

Det nye system fra Sony har fået navnet HT-AX7, og det skulle kunne levere rumlig og medrivende lydoplevelser ved blot at placere tre højttalere rundt om i lokalet.

Systemet gør brug af Sonys eget 360 Spatial Sound Mapping-teknologi, der, ifølge Sony, gør det muligt at få surroundlyd med enkle midler. Teknologien skulle nemlig skabe flere fantomhøjttalere både foran, bagved og ovenfor systemet selv. Det skulle give en lydoplevelse, der i høj grad minder om den, som man får, når man smutter en tur i biografen. Men dog uden at der skal installeres specielle højttalere i loftet eller lignende.

Sony fortæller i en pressemeddelelse, at HT-AX7 bruger Sonys egen upmixer-algoritme, der ændrer stereolyd til 3D surroundlyd. Samtidig analyserer systemet lyden i realtid, så individuelle dele, så som stemmer, lydeffekter og musikinstrumenter får deres eget liv og karakteristika i det endelige lydbillede.

Alle højttalere er trådløse, så det er ikke nødvendigt at trække kabler, og det skulle gøre det let løbende at ændre på konfigurationen eller flytte systemet til et andet rum.


HT-AX7 kan også køre på batterier, og Sony lover, at det kan bruges helt op til 30 timer uden at skulle forbi en stikkontakt. Samtidig kan du streame til det via Bluetoth, så det er muligt at tage systemet med rundt - og også ud i haven til en film- eller koncertoplevelsen med familien der.


Det nye system fra Sony kommer på markedet til september og får en pris på omkring 4.500 kroner.

LÆS OGSÅ: Tidal på vej med hi-res FLAC

ANNONCE