GUIDE: Det anbefaler anmelderne på Roskilde

Adam Bouttai anbefaler:

Tobias Rahim, Orange Scene, lørdag den 1. juli 19:30

Hvor end jeg er taget hen i festivallandskabet de sidste 13-14 måneder, har Tobias Rahim været på de største scener – og de mindste. Han skabte historiske tilstande på Roskilde sidste år. Her blev Arena forvandlet til en miniaturescene. Med en voldsom mængde nye hits i festivalbussen må jeg bekende kulør: Orange kan gå hen og blive legendarisk. Og dem, der misser ud, må blive grønne af misundelse. Stor, større, Rahim.

Simon Boertmann Brüel anbefaler:

Gyedu-Blay Ambolley, Gaia, torsdag den 29. juni 12:00

Mens Roskildes musikprofil hvert år er genstand for diskussion og kritik, er der et felt, som med god grund aldrig er blevet kritiseret – nemlig det, som med et forfærdeligt vestligt-chauvinistisk ord kan kaldes "verdensmusik." Roskilde har altid været god til at booke navne fra Afrika, Asien, Sydamerika og andre dele af den ikke-vestlige verden. Således også i år, hvor man blandt andet kan høre den nu 76-årige ghanesiske sanger, saxofonist og bandleder Gyedu-Blay Ambolley. Ambolley brød igennem i 70'erne med en blanding af afrobeat og highlife, der også inkorporerede vestlige genrer som funk og rap... og jazz, som veteranen omfavner på sin seneste plade fra sidste år med fortolkninger af Coltrane, Monk og Miles Davis – dog stadig med en umiskendelig dansabel og funky bund. Festen starter tidligt torsdag, når Gyedu-Blay Ambolley går på Gaia-scenen klokken 12.

Regitze Bundgaard anbefaler:

Christine and the Queens, Orange Scene, fredag den 30. juni klokken 01:00 (natten til lørdag)

Frankrig har født adskillige geniale elektro-poppere gennem tiden, og én af dem er Christine and the Queens, som forsødede corona-pandemiens begyndelse med det anmelderroste album La Vita Nuova. Albummet fik mig til både at danse og græde og cementerede for alvor gruppens karakteristiske lyd, som jeg gang på gang vender tilbage til. Christine and the Queens har netop gavmildt skænket os et længere tredelt album, og hvis man kan holde sig vågen til de sene nattetimer foran Orange Scene, er jeg sikker på, at vi er mange, som vil kravle dansende i seng med hjertet i flammer.

Michael Gonzalez anbefaler:

Blur, Orange Scene, fredag den 30. juni klokken 22.30

Ikke på nogen måde et overraskende eller originalt valg, men altså – ud over, at jeg elsker Blur og ser Damon Albarn som en helt unik kunstner med hans sprudlende kreativitet og alsidige musikalske output, så kan Blur-koncerten også noget af det, jeg altid har set som en af Roskilde Festivals helt store styrker: den store, samlende koncert på Orange Scene. Den koncert, der på tværs af generationer kan kalde hele festivalen sammen til fællessang. Nu har Blur nået en alder, hvor de kan indtage den rolle, som koryfæer som Bob Dylan, Neil Young og Patti Smith tidligere har haft. OG samtidig har de ny musik med i bagagen – og nægter dermed at begrænse sig til at være et legacy act, der turnerer udelukkende på tidligere tiders meritter. De gider ikke tage ud, hvis ikke de er relevante, og det tyder alt på, at Blur anno 2023 er. Jeg har tidligere haft storslåede koncertoplevelser med dem på festivalen i henholdsvis 1999 og 2003. Her små 20 år senere glæder jeg mig stort til gensynet!

Hansen anbefaler:

Backxwash, Gloria, fredag den 30. juni 22.30

Rasende, transgender blanding af hiphop og industrial, siger du?  Så er det Backxwash fra Zambia via Canada, du søger. En stor lyd af had, vold og smerte, som jeg forventer flår Gloria-scenen midt over. Backxwash har arbejdet sammen med så forskellige folk som HEALTH, Billy Woods og Pupil Slicer, så det er svært at sige, hvad vi kan forvente os, men jeg er sikker på, at det vil appellere til fans af Ho99o9, Death Grips og Clipping og generelt folk, der tænker at hiphop, metal og industrial spiller ret godt sammen.

Mathias Lind Hansen anbefaler:

J.I.D., Arena, torsdag den 29. juni klokken 16.00

Lige siden den Atlanta-fødte rap-komet slog pjalterne sammen med J. Cole og Dreamville-holdet, har J.I.D for alvor gjort sig bemærket på den internationale hiphop-scene. Med udgivelsen af karrierens absolut mest ambitiøse projekt til dato, 2022-albummet The Forever Story, ramte den talentfulde rapper dog nye højder. Pludselig kunne de forlorne rappere begynde at kigge sig over skuldrene, fordi ingen kunne vide sig sikker med et så skudsikkert talent på scenen som J.I.D. Innovative flows, dybdegående rim og ørehængende refræner – Destin Route har hele pakken. Vi ses på torsdag ved Arena, når en af fanebærerne af moderne rap leverer et vaskeægte hiphop-spektakel!

Nellie Hauge anbefaler:

J.I.D., Arena, torsdag den 29. juni klokken 16.00
Denzel Curry, Arena, torsdag den 29. juni klokken 18.15
Rina Sawayama, Arena torsdag den 29. juni klokken 20.45

Der hersker ingen tvivl om, at jeg ser allermest frem til at høre J.I.D. Atlanta-rapperen udgav sidste år albummet The Forever Story, som i min optik var årets bedste, og genialiteterne stopper ikke engang der. De næste to acts på Arena er nemlig Denzel Curry efterfulgt af den sublime Rina Sawayama, så jeg render ingen steder. Det kalder jeg eddermame fuld plade. 

Simon Nielsen anbefaler:

Code Orange, Avalon fredag den 30. juni kl. 20:00

Nogle kommer på Roskilde for Burna Boy, Blur og Lil Nas X. Jeg kommer på Roskilde for Code Orange. Kort inden pandemiens totale nedlukning af verden udgav hardcore-bandet fra Pittsburg, Pennsylvania albummet Underneath og markerede sig for alvor som arvtagere til mastodonter som Slayer, Metallica og Pantera.

Med en komplet kompromisløshed indtager Code Orange scenen for at ødelægge alt, der er omkring dem. Bassist Joe Goldman er uden tvivl én, man ikke skal stå i vejen for, mens Code Orange åbner op for et inferno af hardcore og industrial, men han er ikke alene om at trække læsset. Code Orange er en enhed, der ikke lægger fingre imellem deres katarsiske og destruktive hardcore.

Har du brug for at komme ud af din krop på en måde, som The Minds of 99 aldrig har sunget om det, skal du møde op på Avalon fredag klokken 20:00. Du vil ikke fortryde det.

Ole Rosenstand Svidt anbefaler:

Caroline Polachek, Arena, lørdag den 1. juli 17.30

Amerikanske Caroline Polachek er et af tidens mest spændende navne, når det gælder krydsfeltet mellem indiepop og tidløs singer-songwriting. Med en imponerende, vidtfavnende stemme, to album med lutter velskrevne sange med både umiddelbart iørefaldende passager og masser af elegante detaljer burde det ikke kunne gå galt. Jeg har desværre endnu ikke set hende live, men anmeldelserne fra Heartland sidste år og Vega i februar gør, at mine forventninger er tårnhøje – også til den visuelle del af showet.