Roskilde åbnede porten til Benny Jamz. Modtagelsen var næsten en for stor mundfuld for rapperen.
Roskilde åbnede porten til Benny Jamz. Modtagelsen var næsten en for stor mundfuld for rapperen.
Jeg må erkende, at de første 35 minutter af den dansk-jamaicanske rapper Benny Jamz brugte jeg på at finde et sted, hvor jeg blot kunne skimte rapperen. Derfor får han ingen karakter i denne omgang.
Benny Jamz havde fået æren af at åbne porten til Roskildes store musikprogram. Og alt tydede på, at scenen var alt for lille til Benjamin Jacob Small Heyn-Johnsen.
Det er ikke fordi, Eos-scenen er en lille scene som sådan, men antallet af unge berusede festivalsgængere var mere, end hvad rapperen kunne have håbet på.
Baller alert!
Da jeg endelig kunne få øje på den kyndige rapper fra BOC-holdet – som med Kesi og Gilli har stået i spidsen for moderne dansk hiphop det sidste årti – kunne jeg dog overvære en række danske hiphop- perler. For det meste.
Vi fik hårdtslående bangere som "Bølgen" og "Skejsen", hvor sangenes aggressive energi var i førersædet. Måske specielt på grund af den overdøvede bas, som ofte udfordrede Bennys AutoTune-fyldte vokal – vokalen, der fik hjælp af en god sjat playback. Vokalen var derfor ikke Bennys styrke, men bounce var der rigeligt af.
Da flow-masteren Lamin troppede op, beviste han, hvorfor han er en af de hotteste rappere i Danmark i øjeblikket. Modsat var Kesis fremmøde en ret sølle opvisning af hans og Jamz' musikalske udlæg. Tag eksempelvis "Under radar," der som en generisk klub-banger kendetegnede det meste af de to rapperes fælles dynamik. Den danske ungdom var dog vilde med det. For det meste.
På trods af at jeg har omtalt mit had til "Ibiza" i min anmeldelse af Gilli på NorthSide, var sangen utvivlsomt en sand kickstarter til det solskinsglade publikum, der skabte fællessang ved Eos-scenen. Her oplevede man den Roskilde-følelse, som næppe kan replikeres andre steder i Danmark.
Den sidste sang i sætlisten, "VI VARME", begyndte som en akustisk ballade, der forvandlede sig til sin originale trappede og clubbede hip-hop lyd. I min optik et mærkværdigt dårligt valg at slutte af på fra den danske rapper, der har meget bedre skyts at gøre brug af.
Energien var bestemt til stede ved Benny Jamz, men fra hvor jeg stod, fremstod rapperen mere som en hypeman, der agerede rapper, modsat en rapper, der ejede scenen.
Nørrebro-rapperen har altså stadig et stykke vej igen til at blive den performer, som jeg ved gemmer sig i ham. Men noget snor må jeg dog give ham. Jeg håber at opleve ham i fulde drag en dag – uden det kaos af mennesker, som fokuserede på alt andet end musikken.
