Den amerikanske duo besøger København med nyt album til juni
I 2024 kan Sparks - alias brødrene Ron og Russell Mael - fejre halvtreds års jubilæum for deres gennembrudsalbum Kimono My House, som udkom i maj 1974 i kølvandet på førstesinglen "This Town Aint Big Enough for Both of Us."
Efter fem årtier er brødrene tilbage på den navnkundige label Island Records, som 26. maj udgiver Sparks' nye album med den mindeværdige titel The Girl is Crying in Her Latte.
Albummet er allerede blevet foregrebet af to singler, og nu er bandet så klar med den tredje og seneste. "Nothing Is As Good As They Say It Is" udkom i fredags og kan ses lige her.
I anledning af det nye album tager Sparks på en længere turné, som - foruden to udsolgte koncerter i Royal Albert Hall i London senere på måneden - også inkluderer et besøg på Store Vega i København den 16. juni. Billetter koster 360 kroner og kan købes her.
Det er kun et års tid siden, Sparks sidst kunne opleves på dansk grund. Det var i maj 2022, hvor de gav en femstjernet koncert i DR Koncerthuset i Købehavn i kølvandet på 2020-udspillet A Steady Drip, Drip, Drip.
Sparks efterlyser opvarmningsnavne