Nyhed

Tobias Rahims støttekoncert blev udsolgt på under to døgn – nu er en betragtelig sum sendt af sted til Red Barnet

Tobias Rahim afholder støttekoncert for civile i Gaza

"Vi havde lyst til at gøre noget, så vi gør det vi er bedst til og spiller noget musik."

Sådan lød det i et Instagram-opslag i torsdags, da Tobias Rahim overraskede sine fans og følgere med en støttekoncert for civile i Gaza. 

En koncert hvis billetindtægt går ubeskåret til Red Barnets indsats i Gaza. 

"Hvis vi laver fuldt hus, kan vi sammen sende over 675.000 kroner afsted", stod der endvidere i opslaget. 

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Tobias Rahim (@tobiasrahim)


Og på under to døgn blev dét altså en realitet. Allerede natten til lørdag kunne der nemlig meldes udsolgt til Tobias Rahims støttekoncert i Den Grå Hal den 23. november. 

"Vi er lykkedes med at samle 677.250kr. sammen fra billetsalg, som vi sender afsted til Red Barnet i Gaza asap. Tak til jer allesammen. Og tak til alle jer, der har tilbudt jeres hjælp og talent", lyder det i et opslag på Facebook. 

LÆS OGSÅ: Tobias Rahim inviterer til støttekoncert for civile i Gaza





ANNONCE