Nyhed

Når man føler sig så kvalt i en relation, at ens identitet forsvinder - Prisma klar med ny single om komplekse følelser

Den nye single "All Inclusive" sætter fokus på komplekse følelser omkring sin egen frigørelse

Med "All Inclusive" træder PRISMA ind i det komplekse terræn af følelser, der omfatter overstimulering, tvivl om egen identitet og trangen til frigørelse.

Sangen er en beskrivelse af øjeblikket, hvor man føler sig fanget i en kvælende relation, hvor ens egen identitet synes at forsvinde, og man desperat søger efter frihed og selvstændighed.

Frida sætter flere ord på følelsen i en pressmeddelelse.

"Vi har forsøgt at sætte ord på følelsen af at være så overstimuleret af følelser og indtryk, at man bliver i tvivl om hvem man selv er. Det er et pres, der kan opstå i alle aspekter af livet, og det kan være utroligt ubehageligt at opleve."

Sirid fortsætter:

"Sangen handler om opgøret mod en desperat relation. Nogle gange oplever man at være i relationer, hvor den ene part er desperat, anspændt og overvældende. At man bliver kvalt i kærlighed. Et privilegeret problem, men som kan stå i vejen for en sund balance og som man bliver nødt til at trække sig fra."

Musikalsk har PRISMA også udfordret deres univers med "All Inclusive”. Sangen præsenterer en ny lyd fra søster-duoen, der eksperimenterer med dybe og intense vokaler og inviterer lytterne ind i et tungt lyd-landskab, der giverplads til refleksion.

ANNONCE