Nyhed

SORT MAGI: Kristen influencer beskylder Lana Del Rey for hekseri - og får kontant svar

Den kritikerroste sangskriver har svaret igen på absurde beskyldninger fra reaktionær religiøs instagrammer

Tidligere på året udgav Lana Del Rey - alias Elizabeth Grant - det kritikerroste album Did You Know There's a Tunnel Under Ocean Boulevard? og gav efterfølgende en seksstjernet koncert i Londons Hyde Park med kollegaen Father John Misty som opvarmning.

Nu er den 38-årige sangerinden, som netop har afsluttet en række amerikanske koncerter, så blevet mødt af nogle ganske voldsomme - og nogle ville sige absurde - beskyldninger fra den kristne influencer Traci Colston, som i skrivende stund har 217.000 følgere på Instagram.

Med udgangspunkt i en episode, hvor flere fans faldt om til en af Grants koncerter, hævder Colston, at Lana Del Rey er en heks - sådan helt bogstaveligt talt. "Lana Del Rey har været åben om at praktisere hekseri," udtaler Coston i en video og fortsætter:


"Uanset, hvad det er for noget hekseri og for nogle besværgelser, Lana Del Rey lægger ind i sin musik for at gøre den tillokkende: De dæmoner bliver inviteret ind i publikum og ind i dig, når du deltager i hendes koncerter. Please, giv dit liv til Jesus. Og for Guds skyld, lad være med at tage til disse koncerter, lyder opfordringen fra den kristne instagrammer.


Det voldsomme postulat, som blev delt tilbage i september, har dog ikke fået lov at stå uimodsagt fra sangeren, som tager til genmæle på Instagram: "Bitch, jeg kender Bibelen vers for vers bedre end du gør. PS: Du afgiver supermeget gremlin-energi. Ikke på en god måde," skriver Lana Del Rey. 

Lana Del Rey bragede igennem med albummet Born to Die i 2012 og gav året efter sin første, danske koncert på Tap 1 i København. Hendes seneste besøg herhjemme fandt sted i sommeren 2019, hvor hun kunne opleves på Tinderbox Festival i Odense. 

Opløftende optræden fra den kølige newyorker


ANNONCE