Nyhed

LYT: GAFFA går tæt på Rammstein-sagen i ny podcast

I forbindelse med beskyldningerne mod Rammstein og bandets forsanger Till Lindemann har GAFFA-chefredaktør Ole Rosenstand Svidt og GAFFAs Rammstein-ekspert Alexander Hemstedt ført en samtale om den komplekse sag.

Halvanden time før Berlins statsadvokater bekendtgjorde, at der ikke rejses tiltale mod Rammstein-sanger Till Lindemann, talte GAFFAs chefredaktør Ole Rosenstand Svidt og GAFFAs Rammstein-ekspert Alexander Hemstedt om sagen hos Radio Victoria i Esbjerg den 29. august. Det er vigtigt at understrege, at debattørerne på daværende tidspunkt ikke kendte til, at der ikke rejses tiltale imod Till Lindemann og den såkaldte casting-direktør Alena Makeeva for seksuelle krænkelser i forbindelse med såkaldte after-afterparties efter gruppens koncerter.

Efterfølgende offentliggjorde GAFFA også undertegnedes kommentar-artikel om Rammsteins, Till Lindemanns fremtid samt sagen generelt.

I podcasten, der blev optaget hos Radio Victoria sammen med radiovært Søren Kaster Poulsen i Esbjerg, debatterer Ole Rosenstand Svidt og Alexander Hemstedt sagen, musikbranchen, Rammstein og prøver at analysere så dybdegående som muligt, hvad der er op og ned i den komplekse sag. Lyt med og god fornøjelse. 


Uskyldsformodningen gælder for alle nævnte personer i podcasten, og Till Lindemann og Rammstein har afvist alle anklager – som der altså som sagt heller ikke bliver rejst nogen tiltale for.

Hør podcasten her

ANNONCE