Nyhed

55 år gammel The Beatles-dokumentar udkommer i ny version

"Da idéen om at genudgive Let It Be-filmen var meget af arbejdet allerede gjort"

Den ikoniske The Beatles-dokumentar Let It Be havde premiere i 1970 og skildrer skabelsen af bandets sidste studiealbum af samme navn. Siden midten af 1980'erne har filmen været vanskelig at få fat i, og har ikke været tilgængelig officielt. 

Nu meddeleler filmens instruktør Michael Lindsay-Hogg imidlertid, at en ny og restaureret udgave er lige om hjørnet. Det skriver både NME og Best Classic Bands. Ligesom tilfældet var med maraton-dokumentarserien Get Back fra 2022, er det Peter Jackson, som står bag arbejdet med at restaurere de mere end 50 år gamle og efterhånden temmelig medtagede originalbånd

"Det er ikke blevet passet særligt godt på båndene gennem årene, og filmen var i dårlig stand. Da Peter blev involveret i arbejdet (med Get Back, red.) - og gudskelov for det - var han nødt til at restaurere de originale optagelser, som blev brugt til Let It Be i sin tid. Så da idéen om at genudgive Let It Be kom op, var en stor del af arbejdet faktisk allerede gjort, udtaler Lindsay-Hogg til NME.


Udover at blive præsenteret i en nyrestatueret udgave, er den nye version af Let It Be også blevet forsynet med en indledning, hvor man ser Jackson og Lindsay-Hogg diskutere projektet.

ANNONCE