Nyhed

Chinah-forsanger klar med solodebut - hør første single her

Fire år efter seneste Chinah-album er Fine Glindvad klar med sit første album i eget navn

Det er efterhånden fire år siden, Chinah sidst var albumaktuelle. Det var med Feels Like Forever, som udkom i foråret '21 og blev fulgt op med en femstjernet koncert i Store Vega og et stort interview til GAFFA. 

Nu har bandets frontfigur, Fine Glindvad så annonceret sin solodebut - et lille halvt års tid efter, Glindvad sammen med kollegaen Erika de Casier vandt en DMA som Årets Danske Sangskriver for deres arbejde med den milliardstreamende sydkoreanske popgruppe NewJeans.

I '23 udgav Fine - som hun blot kalder sig - to sange i eget navn, og i september optrådte hun ved branchefestivalen By:Larm i Oslo. I dag udgiver hun så singlen "Days Incomplete" - og varsler samtidig den foreståedne udgivelse af albummet Rocky Top Ballads, som udkommer 7. juni. 


"Jeg voksede op med country og folk-musik på den ene side, og MTV-pop og r’n’b på den anden side. De to poler er begge til stede når jeg laver musik, også på denne udgivelse," udtaler Glindvad i en pressemeddelelse og tilføjer:

"Jeg har et stykke tape på mit Ensoniq-keyboard hvor der står "når man gør noget, sker der noget”. "Days Incomplete" handler om at være fortabt, men føle, at man er tæt på noget magisk...navigere gennem usikkerhed, finde trøst i øjeblikke af fantasi, minde mig selv om, at man skal ikke vide, men bare gøre”. 


Kaospræget overmod og bjergtagende synthbaskere

ANNONCE