Med tilføjelsen af Søren Huss, Tessa, Blæst og 34 andre navne er Nibe-plakaten nu komplet
De første navne til Nibe Festival '24 blev afsløret allerede tilbage i efteråret, hvor blandt andre James Blunt, Suspekt og Ukendt Kunstner meldte deres ankomst.
Siden er blandt andre Ronan Keating, The Chainsmokers og Tobias Rahim føjet til programmet - og i går (11/4) landede så de sidste 37 navne til sommerens festival. Dermed er programmet komplet, og der er kun tilbage at sikre sig en billet og gå i gang med at tælle ned til den 3. juli, hvor festen går i gang.
Blandt torsdagens tilføjelser er Tessa, Katinka Band, Søren Huss, Blæst, Svea S og Østkyst Hustlers. Du kan se en liste over samtlige 37 navne under artiklen.
Såfremt din yndlingskunstner (endnu) ikke er at finde på Nibe-plakaten er der dog ingen grund til at fortvivle helt. Selvom arrangørerne melder, at programmet er "fuldendt" med den sidste pulje af navne, er de nemlig alligevel ikke helt færdige med annonceringerne.
"Vi har stadig enkelte huller i programmet og i løbet af de kommende uger tilføjes yderligere en god håndfuld navne eller to til scenerne Den Lille Fede, Grøn Scene, Blå Scene og Reservatet," hedder det således på festivalens Facebookside.
De 37 nye navne til plakaten er:
Blæst
Katinka Band
Tessa
Emil Lange
Bænch
Søren Huss
Pattesutter