Nyhed

Nyt headset får AI for at forbedre brugeroplevelsen

Dell Technologies nye Premiere Wireless ANC Headset bruger AI for at filtrere baggrundsstøjen væk under samtaler

Det nye headset fra Dell Technologies er det nyeste medlem i serien af AI-drevne intelligente headsets fra produceten, og har blandt andet fået en indbygget mikrofon, der anvender AI til at filtrere baggrundsstøj væk under samtaler, mens en adaptiv aktiv støjreduktion blokerer uønsket støj fra omgivelserne.

Det skulle sikre at stemmer trænger igennem og lyden fremstår klart under møder.

Headsettet er udstyret med en dedikeret processor, der på nuværende tidspunkt indeholder mere end 500 millioner AI-modellerede lydprofiler.


Hovedbøjlen har fået en avanceret sensor med en såkaldt Quick Pause-funktion, så mikrofonen nemt slås til og fra, mens afspilninger kan startes og pauses ved at flytte en eller begge ørepuderne væk fra øret og sætte dem tilbage igen.

Hovedbøjlen er betrukket med kunstlæder og headsettet har udskiftelige ørepuder i memoryskum.


Dell har sikret hurtig opladning af headsettet, så 15 minutters opladning f.eks. sikrer 12 timers brug. Mens en fuld opladning giver brugeren op mod 80 timers anvendelse.

Headsettet har fået en pris på omkring 3.200 kroner, og ekstra ørepuder kan købes til omkring 275 kroner.

LÆS OGSÅ: Ny Sonos-app samler tjenester, indhold og styring på startsiden


ANNONCE