Nøjagtig en måned efter annonceringen af efterårets danske koncert har Cave føjet ekstra datoer til turnéplanen
Det er lige præcis en måned siden, Nick Cave & The Bad Seeds annoncerede en større, europæisk turné i anledning af deres kommende album Wild God - inklusive et besøg i Royal Arena den 5. oktober. I dag har det legendariske band så føjet nye datoer til til turnéplanen
Grundet stor efterspørgsel er der tilføjet ekstra koncerter i London, Berlin og Dublin - og minsandten også i København, hvor Cave og kompagni bliver hængende en ekstra dag og giver ekstrakoncert den 6. oktober. Billetter til den netop annoncerede koncert går i gang vie Ticketmaster på fredag den 19. april klokken 10.00.
Det bliver et godt år for fans af Nick Cave & The Bad Seeds. Til august udkommer bandets første album i fem år. I maj kigger bandets mangeårige (og nu forhenværende) guitarist Mick Harvey forbi Loppen i København. Til september giver en anden prominent Bad Seeds-alumne, Blixa Bargeld, to koncerter i København med sit (lige så legendariske) band Einstürzende Neubauten.
Og til oktober kan man altså opleve hovedpersonen selv og den aktuelle inkarnation af The Bad Seeds på scenen i Royal Arena, hvor bandet senest gav en femstjernet koncert i oktober 2017.
NICK CAVE: Inderst inde har jeg altid en følelse af, at alt er fucked