Nyhed

Foo Fighters vil ikke være Donald Trumps politiske superkraft

Den republikanske præsidentkandidat brugte Foo Fighters’ hit ”My Hero” fra 1997 uden tilladelse. I protest vælger bandet at tilgodese Kamala Harris' kampagne

Som en del af Donald Trumps politiske kampagne i Arizona blev Foo Fighters sang, “My Hero” spillet. Bandet har nu offentliggjort, at de ikke gav tilladelse til brugen af sangen, og de tilføjer, at de heller ikke ville have givet tilladelse, hvis Trump havde anmodet om det, fortæller deres talsmand til BBC. I stedet for at profitere på den uautoriserede brug af deres musik har Foo Fighters derfor besluttet at donere alle royalties fra Trumps brug af sangen til Kamala Harris’ præsidentkampagne.

Denne hændelse er blot den seneste i en række tilfælde, hvor musikere har protesteret mod Trumps uautoriseret brug af deres musik ved politiske kampagner. Tidligere på året kritiserede Céline Dion Trump for at have brugt hendes sang “My Heart Will Go On” ved et politisk arrangement i Montana. Hun kaldte brugen for “uautoriseret” og udtrykte sin modstand på de sociale medier.

Den afdøde musiker Isaac Hayes’ familie og bands som The Rolling Stones samt Aerosmith har også været i konflikt med Donald Trump over brugen af deres musik. Ligesom i tilfældet med Foo Fighters har disse kunstnerne krævet, at deres musik ikke bruges i forbindelse med de republikanske politiske aktiviteter og flere af dem har endda overvejet juridiske skridt mod Trump. Netop dette har GAFFA tidligere dækket, og du kan læse mere om det her.


Udover den ulovlige brug af musik, har Trump også brugt andre kontroversielle kneb i forsøget på at overbevise flere vælgere om at stemme på ham til efteråret. Han har blandt andet delt falske AI-generede billeder af Taylor Swift og delt falske nyhedsartikler om, at ”Swifties støtter Trump” efter truslerne om terrorangreb i Wien.

Hør Foo Fighters' "My Hero" her:


 

LÆS MERE: Trump kommenterer på AI-generede Taylor Swift-billeder

ANNONCE