Den 82-årige rocklegende besøger 21 europæiske byer til foråret
Tidligere på året udgav John Cale sit seneste soloalbum, Poptical Illusion - 57 år efter, han indskrev sig i rockhistorien sammen med Lou Reed på albummet The Velvet Underground & Nico.
I forbindelse med det aktuelle album gav Cale også sit første interview til GAFFA i mere end et årti.
Nu er der så mulighed for at opleve legenden live, når han besøger 21 europæiske byer til foråret for at præsentere sit nye album live - formentlig krydret med udvalgte udpluk fra det omfattende bagkatalog.
Turnéen indledes i Paris den 3. marts og fortsætter til Tyskland, Luxembourg, Holland, England og Irland de følgende uger. Billetter til alle koncerterne sættes i salg den 12. september.
STOR BAGGRUNDSARTIKEL: Nicos hovedværker genudgivet på vinyl