Nyhed

SMUKFEST '24: Fem internationale koncerter du ikke må gå glip af

Har du planlagt dit personlige Smukfest-program endnu?

Den gode festivalstemning er så småt ved at indfinde sig på dette års Smukfest, som for alvor begynder i morgen (7/8). GAFFA's tidligere anmeldelser og nyheder om de forskellige kunstnere betoner, hvorfor de er værd at opleve på dette års festival. 

Holly Humberstone:
Den 24-årige britiske sanger og sangskriver blev i 2022 tildelt prisen Rising Star af Brit Awards, og følger derved i fodsporene på navne såsom Sam Smith, Adele og Ellie Golding. Hendes anmelderroste debutalbum Paint My Bedroom Black gik heller ikke ubemærket hen - heller ikke hos GAFFAs anmelder, der i 2023 forelskede sig i Humberstones vokal.

"Den formår at fortælle dybe historier pakket ind i fremaddrivende simple produktioner, der ikke gør andet end at støtte historierne, her tænker jeg bl.a. på sange som ”Into your room” og ”Antichrist”. Humberstones vokal er bare så fortællende og fuld af følelser, derfor står dette album højt på årets liste”, hed det blandt andet.


Sidst, Humberstone gæstede Danmark var tidligere på året i DR Koncerthuset. Derudover varmede hun op for Olivia Rodrigo på dennes tour tilbage i 2022 og har skrevet musik med The 1975-medlem Matty Healy.

Kan opleves her:
Stjernescenen onsdag 17:45


 

Deep Purple: 
Det legendariske britiske hard-rock band har med over 100 millioner solgte albums og utallige turnéer gjort sig bemærket inden for rock-genren. Udover deres velkendte riff fra "Smoke on the Water" og en række andre klassikere har Purple udgivet nyt album i år - nemlig deres 22. studiealbum med titlen =1.

Det nye album er produceret af legendariske Bob Ezrin, som - udover tidligere at have arbejdet med Deep Purple - har produceret en lang række klassiske album med blandt andre Alice Cooper, Lou Reed, Aerosmith med flere. Ezrin var også co-producer på Pink Floyds The Wall.


Deep Purple besøgte Tivoli sidste år og blev tildelt fire stjerner imens de 2022 i selskab af Jefferson Starship gæstede Royal Arena, hvor de høstede hele fem stjerner fra GAFFAs anmelder med ordene: "Så længe de holder aftenens høje niveau, behøver Purple ikke pensionere sig selv"

Kan opleves her:
Bøgescenerne torsdag 19:30


 

Diana Ross:
GAFFA har allerede anbefalet Ross
som en af de artister, der skal opleves i løbet af sommerens mange koncerter og festivaler - derfor er der selvfølgelig ingen vej udenom den amerikanske diva til dette års Smukfest.

Med sin mere end seks årtier lange karriere har hun præget soul-, pop-, disco- og r&b-genren med kæmpehits som ”It’s My House”, ”I’m Coming Out” og “Upside Down”. Hun turnerede sidst med The Legacy Tour, hvor hun i oktober afholdt koncert i Royal Arena, hvor GAFFAs anmelder gav showet 4 stjerner.


Kan opleves her:
Bøgescenerene lørdag 17:30

Sam Smith:
"Hold nu op, Sam Smith kan synge" var ordene GAFFAs anmelder skrev efter Smith sidste koncert i Danmark i Royal Arena sidste år. Aftenens præstation sikrede den britiske sanger og sangskriver hele 5 stjerner


Smith brød for alvor igennem med hittet "Stay with Me" i 2014 og siden udgivet flere hits - herunder "To Good at Goodbye" "Desire" og "Unholy". På hans seneste udgivelse Gloria (2023) omfavner Smiths sin transformation de seneste år ved at hylde livet, kroppen, sindet samt kærlighedens mange ansigter.

Ligesom sin Smiths seneste danske optræden, scorede Gloria hele 5 stjerner. Med sit bagkatalog kan Smith byde på velproduceret, klassisk popmusik og udpluk fra sine nyere udgivelser, der er mere afsøgende mod det mørke og nysgerrige med en mere dystre undertoner. 

Kan opleves her:
Bøgescenerne torsdag 23:30


Dean Lewis:
Den australske singer/songwriter gjorde for alvor sit indtog på den danske musikscene efter tidligere X Factor-deltager Tobias Floor Dahlfelt, der auditionerede med nummeret "Half a Man" og fik nummeret til at være det mest streamede i Danmark. Lewis leverede også en gæsteoptræden i X Factor i 2022, som for alvor gjorde ham landskendt herhjemme. Desuden er han kendt for hits såsom "Be Alright" og "How do I Say Goodbye". 

Seneste single var "Trust me Mate" fra 2023, der i tråd med sit bagkatalog har opnået mange millioner streams. Lewis gæstede Tinderbox sidste år og opnåede fire stjerner fra GAFFA's anmelder - og nu er han klar til at indtage bøgeskovens største scene. 


Kan opleves her:

Bøgescenerne fredag 17:30


I ventetiden kan den officielle playliste høres her: 

BAKSPEJLET: Her er ti legendariske Smukfest-koncerter gennem årene


 

ANNONCE