Nyhed

Travis Scott genudgiver mixtape i anledning af ti-årsjubilæum

Travis Scott genudgiver ikonisk mixtape på alle streamingtjenester

Lyt til artiklen

00:00 /

Travis Scott udgav oprindeligt de tolv sange som en gratis forløber til sit debutalbum Rodeo. Han udgav Days Before Rodeo 18. august 2014, næsten et år før hans officielle første projekt kom ud 4. september 2015. Her ti år senere udgiver han det endelig på alle streamingtjenester. 

Days… bestod af singlerne "Don’t Play" med Big Sean og The 1975 samt "Mamacita"med Rich Homie Quan og Young Thug. Yderligere gæsteoptrædener kom fra Migos, Peewee Longway og Young Thug, samt produktion fra Metro Boomin, Lex Luger, WondaGurl og flere.

På sin instagram skriver Scott: "Vi fejrer ti-års jubilæet for Days Before Rodeo ved endelig at genudgive det overalt den 23. august, og måske også et par nye sange fra den æra." Og tilføjer: "Jeg fucking hopper gennem vægge, ahhhh".


Siden udgivelsen af Days Before Rodeo og sit debutalbum Rodeo (2015) har Scott gjort sig bemærket indenfor hiphopscenen. Hans seneste album, Utopia, udkom i 2023 - GAFFA gav albummet fem stjerner. 

Udover sin musikalske karriere har Scott gjort sig uheldigt bemærket i flere henseender. Sidst blev han arresteret under OL i Paris i år. Desuden har han været involveret i flere kaotiske scener, hvor hans sikkerhedsfolk og personale har været i fare. Under afholdelsen af hans egen festival, Astroworld Festival, i 2021, mistede ti personer livet og flere blev alvorligt såret. 

I 2023 kunne GAFFA imidlertid rapportere, at Travis Scott - ligesom det var tilfældet i Paris - ikke ville blive sigtet i en straffesag i forbindelse med koncerten

VOLD UNDER OL: Travis Scott anholdt i Paris

ANNONCE