En rapport fra Tinder løfter sløret for nogle af danskernes mest nævnte sange, kunstnere og kendte, når vi dater
Den populære datingapp Tinder har netop udgivet en rapport, der blotlægger danskernes online datingvaner, krav og nye tendenser og samtidig løfter sløret for nogle af de sange, kunstnere og kendte mennesker, som danskerne nævner mest på deres datingprofiler i jagten på de små affærer eller den store kærlighed.
Blandt de 10 mest nævnte Spotify artister finder vi Kendrick Lamar i toppen, som den mest nævnte artist. I hælene på den amerikanske rapper ligger popikonet Sabrina Carpenter, rapper Jack Harlow, Hozier, Kanye West, Tommy Richman, Taylor Swift, danske Ukendt Kunstner, Chappell Roan og Frank Ocean.
Kendrick Lamar tager ligeledes føringen i Tinders Top 10 over de mest nævnte Spotify-sange. Det er nemlig disstracket til Drake "Not Like Us", der her ligger i toppen, efterfulgt af Jack Harlows oplagte "Loving On Me". Derudover ser vi også "Carnival" (Kanye West), "Too Sweet" (Hozier) "Million Dollar Baby" (Tommy Richman), "Taste" (Sabrina Carpenter), "Like That" (Future), "Please Please Please" (Sabrina Carpenter), "Die With A Smile" (Lady Gaga og Bruno Mars) og endnu engang et Sabrina Carpenter-hit, nemlig "Espresso".
Tinders Top 10 lister viser ikke blot, at danskerne er vilde med Sabrina Carpenter og Kendrick Lamar, og ikke er bange for at vise det, men også at de internationale hitlister og trends i den grad har fundet fodfæste i datingkulturen.
Derudover afslører rapporten også nogle af de mest nævnte kendte danskere, og det er en stærk musikalsk top tre. Her kan den ikoniske duo Nik & Jay nemlig bryste sig af at være de mest omtalte ikoner på appen. Lige i hælene på dem finder vi en anden dansk duo, nemlig Ukendt Kunstner, der ligeledes stolt bliver flaget med, når danskerne leder efter deres kommende partner. Sidst, men helt bestemt ikke mindst, er den dansk/kurdiske sanger Tobias Rahim at finde som nummer tre på listen og med hits som "Dark Room" og "Jylland", der afslører sangeren plan om at bolle sig igennem Jylland, kan det næppe komme bag på nogen. Hvem ved, måske den næste partner skal findes gennem en fælles kærlighed til musikken?
Hør tinder-favoritten her: