Nyhed

BTS-medlem annoncerer nyt album og dokumentarserie

K-pop-stjernen J-Hope er klar med sit andet soloalbum og dokumentarserie

På sin 30-års fødselsdag i går (18/2, red.) annoncerede BTS-stjernen J-Hope,  at han udgiver nyt soloalbum og en ny dokumentarserie. De kommer begge to til marts, rapporter NME.

Albummet kommer i forlængelse af hans debutalbum Jack in the Box fra 2022, og førstesinglen ”On the Street” fra det nye album, som er lavet i samarbejde med den amerikanske rapper og producer J. Cole. J-Hopes andet album kommer til at hedde Hope on the Street Vol. 1. Albummet blev offentliggjort under et besøg i hans band-kollega Sugas podcast.

Ifølge Big Hit Music vil der være seks sange på albummet, som vil blive udgivet den 29. marts. Den ledsagende dokumentarserie får premiere dagen inden albumudgivelsen og hedder - ligesom albummet - Hope on the Street.


Dokumentarserien falder i seks dele og kommer til at handle om k-pop-stjernens ”danserejse”. Serien kan, til den tid, streames på Prime Video. I forbindelse med offentliggørelsen har J-Hope også udgivet en trailer til serien. Her er der videoer fra k-pop-stjernen fra 2015 i et dansestudie, og efterfølgende bliver det klippet til J-Hope i 2024. Traileren kan ses herunder.

J-Hope aftjener i øjeblikket sin værnepligt i Sydkoreas hær. Han blev indrulleret i april 2023 og forventer at være færdig i oktober 2024.


 

 

BTS-medlem JungKook i brev til sine fans: "Jeg vil savne jer dybt"


ANNONCE