Nyhed

Headset-producent måske på vej med smartphone

Moondrop, kendt for deres in-ear-headsets, er muligvis på vej med MIAD 01, en smartphone for audiofile

Hvis man kigger forbi Moondroplap.com, er der kommet et nyt menupunkt: Phone. Her reklameres der for en ”5G HiFi Mobile Audio Device”, der vises et billede af noget der kunne ligne en smartphone med ordene ”Moondrop MIAD 01” og så står der ellers ”Coming Soon”.

Det er ikke helt entydigt, hvad præcist Moondrop mener med den kryptiske besked, men der er kun ganske få ’hifi-mobiler’ på markedet, så det er ville være oplagt at det er sådan en der er på vej fra producenten.

Onlinemediet What Hi*Fi? spekulerer i, at det kunne betyde at den nye smartphone kunne være udstyret med en bedre DAC, eller at den måske bliver udstyret med det klassiske 3,5mm jackstik – som mange mangler på deres smartphone i dag.


Der er stadig producenter der har det 3,5mm jackstik, og den nærmeste konkurrent til den kommende MIAD 01 kunne ære Sony Xperia 1 V, der også understøtter hi-res audio, både via kabler og bluetooth 5.3 med LD, AptxHD, aptc Adaptive og LDAC.

Moondrop er kendt for at have et spændende design, så der kan være gode grunde til at glæde sig til at se, hvordan deres første smartphone kommer til at se ud.

Hvornår MIAD 01 rammer markedet ved vi ikke, men det bliver spændende at følge med i deres planer.


LÆS OGSÅ: HomePod med skærm på vej forbrugerne

ANNONCE