Nyhed

Nathaniel Rateliff & The Night Sweats kommer til Danmark

Det amerikanske band fik seks stjerner sidst vi anmeldte dem live

Hele seks stjerner og en særdeles entusiastisk anmeldelse blev det til, da amerikanske Nathaniel Rateliff & The Night Sweats gav koncert på Store Vega i 2018.

I '22 kom til de tilbage til landet ad to omgange for at give koncerter på NorthSide-festivalen i Aarhus og i Amager Bio - og nu er der så atter mulighed for at opleve det otte mand høje ensemble på dansk grund.

Nathaniel Rateliff & The Night Sweats har nemlig meldt deres ankomst til Posten i Odense, hvor de giver koncert den 18. juni. Billetter koster 450 kroner og sættes til salg via spillestedets hjemmeside i morgen (16/2, red.) klokken 10.00.

Nathaniel Rateliff albumdebuterede med In Memory of Loss i 2010. "Langt over standard, for hvad der kan forventes af endnu en følsom sangskriver," lød konklusionen dengang i GAFFAs femstjernede anmeldelseRateliff fulgte op med i 2013 med Falling Faster Than You Can Run, og to år senere kom det selvbetitlede debutalbum med bandet Nathaniel Rateliff & The Night Sweats. 


Koncerten på Posten til juni bliver i øvrigt ikke den i dag 45-årige Rateliff og bands første besøg på Fyn. De optrådte nemlig på Tinderbox-festivalen tilbage i 2017.

Lummert som en sommernat

 


ANNONCE