Nyhed

Deres største show nogensinde: TooManyLeftHands indtager Forum København

Den danske dj-duo TooManyLeftHands indtager Forum København til deres største solokoncert nogensinde

De seneste par år har den danske dj-duo TooManyLeftHands haft travlt med over 200 shows i 10 lande. På dansk grund kan nævnes Fredagsrock i Tivoli, Bøgescenen på Smukfest, Distortion på Rådhuspladsen, solokoncert i Store Vega og mange flere.

Ikke mindst stod duoen for et ni-timers show på årets Tinderbox, hvor de afviklede hele torsdagsprogrammet på Magicbox-scenen.

Men nu har TooManyLeftHands en solokoncert i ærmet - og faktisk den største nogensinde, for deres vedkommende. 

Lørdag den 13. april inviterer TooManyLeftHands nemlig til deres største solokoncert til dato, når de indtager Forum i København. 

“Dette bliver showet, vi har ventet på, glædet os til og bygget op til de sidste fire-fem år,” udtaler Anders K, den ene halvdel af dj-duoen. 

Arrangementet bliver under duoens koncertkoncept “The Ballroom Rave” og kommer til at byde på deres hidtil mest omfattende sceneproduktion.

Ifølge en pressemeddelelse bliver koncerten ikke bare TooManyLeftHands' største koncert, men også den største dj/edm-koncert med en dansk artist i Danmark. 

“Vi kommer til at gå ekstra all-in på den her: lasere, Co2-kanoner, ild, og så videre. Vi har måttet bestille ekstra udstyr fra udlandet for at komme i mål med at lave det show, vi har brygget på,” udtaler Martin Nick, den anden halvdel af TooManyLeftHands.

Earlybird-billetsalget starter i dag og kan købes via Ticketmaster


DÅRLIGT NYT: Rage Against the Machine kommer ikke til at turnere igen

ANNONCE