De nominerede til Robert Prisen er netop blevet offentliggjort. Flere musikere er iblandt.
Nu løftes sløret endelig for dette års nominerede til Robert Prisen 2024. Robert Prisen uddeles af FilmAkademiet, hvis 2.900 medlemmer selv er udøvende i den danske filmbranche. Medlemmerne har stemt og udvalgt de nominerede, som nu offentliggøres.
Men selvom Robert Prisen primært er en filmpris, er flere danske musikere ligeledes nomineret i nogle af årets musikkategorier.
Blandt andet er Jens Ole Wowk McCoy nomineret til en Robert i kategorien “Bedste Score” for sit soundtrack til filmen Underverden 2. Jens Ole McCoy er måske bedst kendt som den ene halvdel af Ukendt Kunstner, men har ligeledes høstet stor anerkendelse for sin filmmusik. Han lavede desuden soundtracket til Underverden 1.
Musikken får også sin helt egen kategori, når “Årets Orginale Sang” skal findes. I denne kategori er Christopher nomineret med sangen “A Beautiful Life” fra filmen af samme navn. Pil er nomineret for sangen “Jeg har dig” fra filmen Roselil og stentrolden. Eee Gee er nomineret for sangen “Life’s a High” fra filmen Højst Besynderlige typer, Lasse Dein er nomineret for sangen “Så ved man, hvad man får” fra filmen Meter i sekundet, og Gigis er nomineret for "Shabholm" fra filmen af samme titel.
Holdet bag Northside og Tinderbox vil skabe en ny musikfestival med 25.000 besøgende per dag