Nyhed

TRE BANANER: Malk De Koijn tager på efterårsturné

Den rablende raptrio fejrer tredive års fødselsdag med koncerter i fire byer til oktober og november

I år er det tredive år siden, Malk De Koijn blev dannet. Fire år senere fulgte debutalbummet Smash Hit in Aberdeen (1998) - efterfulgt af nyklassikeren Sneglzilla (2002). Herefter skulle der gå ni år, inden trioen udgav deres næste og hidtil seneste album, Toback to the Fromtime (2011).

Mens vi således stadig venter på nyt fra de originale ordgøglere, kan man til gengæld se frem til et livegensyn med de tre gutter - Geolo G, Tue Track og Blæs Bukki.

De har nemlig netop offentliggjort fire koncerter til efteråret - startende med et show på VoxHall den 18. oktober. Billetsalget til alle fire koncerter er allerede i gang lige her.  


Sidst, GAFFA tjekkede Malk De Koijns liveform, var på den nu hedengangne Wall of Sound-festival i maj 2022. "Malk leverer varen og løfter stemningen, selvom aftenen stadig er ung, og man skal kigge langt efter den tjaldrøg, som ellers hænger tungt over gruppens tekstunivers," hed det blandt andet i den firestjernede anmeldelse fra dén koncert. 

Tourdatoer:
18.10 VoxHall, Aarhus
25.10 Studenterhuset, Aalborg
26.10 Eksercerhuset, Fredericia
07.11 Store Vega, København

BOGANMELDELSE: Den helt rigtige guide på turen til Langestrand


ANNONCE