Den amerikanske stjerne gav koncert i Royal Arena lige før landet lukkede ned i forbindelse med COVID19 i 2020
Det er efterhånden tre år siden, amerikanske Halsey var albumaktuel med sit seneste album, If I Can't Have Love, I Want Power. Albummet udkom i august 2021 - godt halvandet år efter, Halsey besøgte Danmark og gav koncert i Royal Arena i 2020, få uger før landet blev lukket ned på grund af COVID19-pandemien.
Siden har der været stille omkring Halsey - og det er tilsyneladende særdeles god grund til. Hun har nemlig lige udgivet en ny single, og i den forbindelse også delt et Instagram-opslag, som mere end antyder, at sangeren er blevet ramt af cancer.
"Kort fortalt er jeg heldig, at jeg er i live. Kort fortalt har jeg skrevet et album. Det starter med 'The End'. Den er ude nu," skriver den 29-årige Halsey i opslaget, hvor hun har tagget blandt andet Lupus Research Alliance og Leukemia & Lymphoma Society.
Teksten til sangen, hvor Halsey i øvrigt bakkes op af Alex G på guitar, skildrer øjensynlig sangskriverens hårde sygdomsforløb.
"Every couple of years now, a doctor says I’m sick / Pulls out a brand new bag of tricks / And then they lay it on me," synger hun blandt andet, og videre: "And at first, it was my brain, then a skeleton in pain / And I don’t like to complain, but I’m saying sorry".
Halsey albumdebuterede med Badlands i 2015 og fulgte op med Hopeless Fountain Kingdom i 2017, hvor hun også kunne opleves på Roskilde Festival.
Årets popalbum til dig, som har ondt i livet og brug for nogen at spejle dig i