Nyhed

UHØRT: Her er de første 14 navne på programmet

Uhørt Festival er klar til at præsentere den første håndfuld fremtidstalenter

Uhørt Festival – og heraf navnet – er kendt for at præsentere landets allernyeste navne, inden de for alvor bliver kendt i offentligheden. Her kan eksempelvis nævnes The Minds of 99, Blæst, Pil, Kalaset, Baest, Guldimund, Aysay, Lucky Lo, Ussel, Baby in Vain og August Høyen, som alle efterfølgende har spillet på nogle af landets største festivaler. 

Nu er showcasefestivalen klar med de 14 første navne til dette års program, som løber af stablen den 14. til 17. august på Vesterbro i København. 

Her er der tale om Amalie Coppa, Bonjour Papa, Carmie, Enilora, Full Cry, FØNS, Laura4evigt, Lea Eyðbjørg, Lextraneus, Nanna Bottos, Olivia Aia, The Doves, Wildr og willum.


Programmet er udvalgt af et lytteudvalg bestående af bookere, pladeselskabs-repræsentanter, musikere, radioværter, musikjournalister med flere, og man kan allerede nu sikre sig en billet her.

LÆS OGSÅ: BY:LARM 2024: Her er de nye danske tilføjelser til Norges branchefestival

ANNONCE