Første trailer til den nye film I Am: Céline Dion er ude og viser stjernens kamp mod svær sygdom
Streamingtjenesten Prime Video delte i går en trailer til den nye dokumentarfilm om Céline Dions liv.
Filmen I Am: Céline Dion skildrer den canadiske sangers karriere, men også hendes kamp mod sygdommen "stiff person syndrome", som hun blev diagnosticeret med i 2022.
"Det er ikke svært at lave et show, det er svært at stoppe et show," udtaler stjernen i dokumentaren og erkender, at det har været en vanskelig tid ikke længere at kunne optræde på scenen.
"Jeg savner det så meget, jeg savner menneskene," udtaler hun.
Siden Céline Dion blev diagnosticeret med sygdommen, har hun være tvunget til at aflyse adskillige koncerter, blandt andet to planlagte koncerter i København i september 2023.