Nyhed

FOTOSERIE: Suspekt og Benjamin Hav var surprise-gæster til Distortion

I går åbnede Distortion 2024 med blandt andet Distortion X Rådhuspladsen med et program sammensat af TooManyLeftHands.

I går åbnede Distortion 2024 med blandt andet Distortion X Rådhuspladsen med et program sammensat af TooManyLeftHands. Programmet bød på Gobs, Icekiid, Jimilian, Yakuza, Goldie og Rune Rask med mange flere, inden den internationale stjerne, franske Hugel gik på scenen. Som en lille overraskelse bragte TooManyLeftHands kort før midnat Suspekt og Benjamin Hav på scenen i anledning af, at en ny version af deres hit “København”, indspillet sammen med Rune Rask, udkom i går featuring Suspekt og Benjamin Hav.

GAFFA bringer her en stribe billeder fra festen, se dem ovenfor.

I dag fortsætter Distortion med gadefesten på Nørrebro med 42 arrangementer, blandt andre wrestling, Hundedistortion, Redhead Rave og Pølsemix-fest, hvor Distortion vender tilbage for første gang i fem år. De største artister spiller i Distortion X-området på Den Røde Plads, hvor Soundvenue, Gravity og Red Bull blandt andre præsenterer AV AV AV, Kind mod Kind, Ung-skab, Noah Carter, Artigeardit, Kundo, Cloonee og Merro8.


 

ANNONCE