Nyhed

KALEIDO 2024: Ny aarhusiansk festival ruller musikprogrammet ud

First Hate og Julie Pavon er blandt 23 just annoncerede navne til sommerens nye festival Kaleido i Aarhus

For et par måneder siden forlød det, at en ny festival med overvejende fokus på den elektroniske musik vil se dagens lys i Aarhus til juni. 

Kaleido finder sted den 21. og 22. juni 2024 i området omkring Volume Village under Ringgadebroen, og  Festivalen arrangeres af et sammensat hold af folk fra Aarhus Volume og Nusnus, som står bag Distortion og Karrusel Festival i København.

"Kaleido henviser til et univers af spejle, forvrængning, transformation og magi, hvor det, som sker på dansegulvet, er ligeså vigtigt som det, der sker på scenen", udtalte grundlægger og udviklingsleder i Nusnus, Thomas Fleurquin, i forbindelse med lanceringen i marts.


Nu er arrangørerne så klar med hele 23 navne til den næst forestående festival. Det drejer sig blandt andre om First Hate, Julie Pavon, Av Av Av, Elsked og Sofus Forsberg. Du kan se en liste over alle de annoncerede navne under artiklen.

“Elektronisk musik har fået en revival, og lige nu pibler det frem med projekter, der har kæmpe potentiale. Elektronisk musik er meget mere end EDM og trance, det ser vi virkelig i det danske vækstlag lige nu,” udtaler Albert F. Helmig, leder i Aarhus Volume.

Liste over alle offentliggjorte navne:
Av Av Av
DJ Seinfeld
Dragongirl
Elli Acula
Elsked
Fia
First Hate
Haai
Harrison Heat
Holdo
Julie Pavon
Kollektiv Turmstrasse
Lurkie
Main Phase
Mira Campau
Modest
Mohajer
Nene H
Nygma
Nøøia
Prom Night
Sofus Forsberg
Sollid
Turing
Vixen
Vtss
Wasabi
William Gerdes
****&c


Ny musikfestival kommer til Aarhus

ANNONCE