Nyhed

Megan Thee Stallion anklages for seksuel chikane

Rapperen skal have skabt et utrygt arbejdsmiljø, ifølge sin tidligere fotograf

Arbejder du i musikbranchen, og har du brug for hjælp? Telefonlinjen Trygt Rum rådgiver og henviser personer i musikbranchen, som har oplevet krænkelser, chikane, sexisme eller anden grænseoverskridende adfærd. Trygt Rum kan kontaktes på telefonnummer 70 20 99 99 i hverdagene tirsdag til fredag mellem klokken 15.00 og 17.00.

Megan Thee Stallion anklages for at have chikaneret sin tidligere fotograf Emilio Garcia. Fotografen sagsøger nu rapperen med den begrundelse, at hun angiveligt har skabt et utrygt arbejdsmiljø. Det rapporterer Pitchfork.

Ifølge Garcia begyndte det hele på et tidspunkt i juni 2022, da han sad i en bil med Thee Stallion og to andre kvinder. Houston-rapperen begyndte derefter, ifølge Garcia, at have sex med en af kvinderne, mens han kørte, hvilket forhindrede ham i at komme ud af bilen.


Det hele gjorde ham "dybt ubehagelig og ydmyget", og som følge heraf hævder han, at Megan Thee Stallion bad ham om at tie om hændelsen. Den tidligere fotograf anklager også Thee Stallion for at udsætte ham for fat shaming. Udover dette påstås det, at han ikke fik rimelig godtgørelse for sit arbejde og blev nægtet kompensation for overarbejde.

En af Megan Thee Stallions advokater har svaret på påstandene, og siger, at påstandene stammer fra en person, der kun er ude efter penge, og kalder anklagerne for et "uanstændigt forsøg på at ydmyge hende".

"Vi vil håndtere sagen i retten," sagde Alex Spiro, en advokat for rapperen, til Page Six.


LÆS OGSÅ: Megan Thee Stallion er følsom og benhård på samme tid

 

ANNONCE