Nyhed

Noget si'r os, at Thor Farlov har lavet et hit - hør ny single her

Den nye single er Thor Farlovs anden single i år

I februar udgav Thor Farlov singlen ”Alt det” sammen med Noah Carter, som i skrivende stund har over otte millioner streams på Spotify. Nu er han klar med næste single ”Noget si’r mig”, i samarbejde med den danske rapper Kundo.

”Der har været god energi mellem os siden day one! Kundo er jo bare sindssygt talentfuld, og det er virkelig en fornøjelse at skulle udgive den her sammen med ham. ’Noget Si’r Mig’ er faktisk fra vores allerførste session sammen – stadig helt varm og klar til sommeren 2024,” fortæller Thor Farlov i en pressemeddelelse og runder af: ”Vi’ på, vi’ tilbage – alt er godt! Og et nyt album er pending!”

Kundo startede med at lave musik i 2023, hvor han udgav singlen ”7100”. Sidste år udgav han sin debutep Bar’ en drøm. ”Noget si’r mig” bliver Kundos anden udgivelse i år, hvor den første var ”North Face”, med Lamin på gæstelisten.


I 2020 udgav Thor Farlov sit solodebutalbum Nye Minder, som fik en firestjernet anmeldelse af GAFFA.

”Thor Farlov er godt på vej ned ad stien som solokunstner. Han skal liiige tage et lille skrivekursus til de sangtekster. Alt i alt lyder han dog som så mange aspirerende solo-debutanter. Det hele er lidt rodet og ubeslutsomt, men langt hen ad vejen kan man mærke, hjertet og kraften er med. Farlov skal nok komme langt, hvem ved, måske en dag længere end Citybois,” lød det i anmeldelsen.


THOR FARLOV: Vibes og karaoke-vokal

ANNONCE