Nyhed

BACKSTREET'S (NÆSTEN) BACK: Nick Carter kommer til Danmark

Det yngste medlem af Backstreet Boys indleder længe ventet soloturné med dansk koncert til sommer

For fem år siden begejstrede Backstreet Boys tusindvis af danske fans i Royal Arena - og i '22 begavede de deres disciple med et julealbum.

Nu er der så mere godt nyt fra Backstreet-fronten: Yngstemanden Nick Carter - som fyldte 44 i januar - har meldt sin ankomst til Danmark til sommer.

Og ikke nok med det: Det bliver tale om en intimkoncert i Forum Black Box med plads til blot 2000 fans - og koncerten markerer starten på Carters første europaturné i en årrække, som afvikles under titlen Who Am I Tour.


"Fra hans hitlister med Backstreet Boys til hans succesfulde solokarriere har Nick Carter bevist sig som en kraftfuld entertainer. Dette er din chance for at være en del af musikhistorien," lyder det i en pressemeddelelse fra koncertarrangøren.

Koncerten finder sted 27. juni, og billetsalget går i gang på fredag den 22. marts klokken 12.00 på Ticketmaster.  

Et boyband så nysseligt, så de får James Blunt til at ligne en slem dreng


ANNONCE