Nyhed

MARITIM METAL: Copenhell Metal Cruise er klar med de første navne

Til oktober kan du stå til søs sammen med blandt andre Mercenary og Beast

Copenhell er et årligt højdepunkt for en del mennesker - og i år kan man se frem til at opleve interessante navne som Tom Morello, Chelsea Wolfe og et gendannet Sort Sol på den københavnske festival. Derefter går der jo så et helt år, før der er Copenhell igen.

Hvis dén ventetid forekommer ulideligt lang, kan man overveje at løse billet til Copenhell Metal Cruise, som afvikles ombord på Oslobåden fra 25.-27. oktober. Det er syvende gang, det hårdslående krydstogt lægger fra land, og i dag kan arrangørerne så løfte sløret for de første navne til efterårets program.

Det drejer sig om Gloryhammer, Mercenary, Pallbearer samt Baest, som også var med på det allerførste metalcruise tilbage i 2017. Foruden musikken byder efterårets minicruise også på metal-karaoke, brætspil, escape room, banko og tatoveringer og billetsalget er gået gang lige her.


De billigste billetter koster 1099 kroner, mens all inclusive-oplevelsen kan blive din for 3194 kroner. 

METAL CRUISE NÆRMER SIG: Tag med på de syv dødshave

ANNONCE