En af 00'ernes markante danske popstemmer indleder Danmarksturné med jysk intimkoncert om få uger
Til næste år er der gået to årtier, siden Anna David udgav sit selvbetitlede debutalbum, hvorfra singlen "Fuck dig" blev et hit. Efterfølgende indspillede David sangen på både tysk og engelsk, og i 2007 fulgte hun op med 2 og to år senere med Tættere på fra 2009.
Siden er der blevet mere stille omkring den i dag 39-årige sanger. I næste måned indleder hun imidlertid en længere turné, der indledes i intime rammer i Gedved Kulturmedborgerhus nær Horsens den 12. april og forsætter til en lang række spillesteder og festivaler henover sommeren.
Den foreløbig sidste koncert på turnéplanen finder sted på Midtfyns Festival den 6. september. Du kan se den fulde turnéplan her.
Anna David seneste udspil i eget navn er ep'en Af lys og mørke fra 2016, hvor hun vendte tilbage til modersmålet efter den engelsksprogede album Music is Taking Over fra 2010. "Anna David er vendt tilbage med en god energi i sine numre og catchy sangtekster," noterede vores anmelder tilbage i 2016.
Så sent som i år har Anna David sammen med Michael Northfield udgivet ep'en Sanseland.
Anna David er sprudlende på ny single