Nyhed

VIDEO: Ridderne om det runde bord bliver overrasket af Lasse Dein med GAFFA-Pris

Se Lasse Dein overrække prisen for årets popudgivelse til midtjyske riddere

Sidste år vandt Andreas Odbjerg GAFFA-prisen for årets popudgivelse med sit debutalbum Hjem fra fabrikken. I år gik prisen til Zar Paulo for deres debutalbum Elendig software.

Lasse Dein har overrasket alle GAFFA-Pris-vinderne og har i den forbindelse også været forbi Ulstrup Slot i Midtjylland for at overraske det aarhusianske band – se videoen nederst i artiklen. Lige for tiden bor Zar Paulo i kælderen på det midtjyske slot for at lave ny musik.

Det er langt fra første gang, Zar Paulo har opholdt sig et særligt sted for at lave ny musik. Da de indspillede debutalbummet, boede de på et nedlagt amtssygehus i Aarhus.


”Fuck, hvor sindssygt mand,” lyder det fra Zar Paulos guitarist Johan Horsmans, da det går op for ham, hvorfor Lasse Dein kommer forbi.

Som noget af det første prøver forsangeren Emil Vammen at åbne en dåseøl med statuetten, og det går hurtigt op for ham, at det er en besværlig opgave.

Til sidst står de med spørgsmålet om, hvor skal prisen stå?


”I aften skal den herned,” siger Vammen og viser vej igennem kælderen for at nå til et rum med et rundt bord med lys i midten. Statuetten bliver sat i midten af bordet, og rundt om sætter de fem drenge fra Zar Paulo sig og bliver til de midtjyske riddere om det runde bord.

 


 

REPORTAGE: Zar Paulo inviterede til skattejagt på Amtssygehuset, og der var kun guld på ruten

ANNONCE