Nyhed

Zar Paulo bliver overrasket med første pris til årets P3 Guld

Aarhus-bandet åbnede årets prisuddeling på DR med en liveoptræden. Kort efter kunne de selv tage imod aftenens første pris.

De fem aarhusianere har vundet fans med deres energiske koncerter og voksende fanskare. Nu kan de kalde sig årets livenavn.

Zar Paulo har vundet P3 Live-prisen ved årets P3 Guld 2026.

Bandet fik æren af at åbne prisuddelingen med en livesang, inden de lige efter kunne fik at vide, at de ville modtage aftenens første pris.


Læs også: Smag På Dig Selv må ikke tage Greta Thunberg med til P3 Guld

I sin begrundelse fremhæver juryen især bandets udvikling på livescenen, hvor de fem medlemmer det seneste år har løftet deres koncerter til et nyt niveau.

"Anført af Emil Vammen, der lige nu er en af landets skarpeste forsangere og indpiskere, rager
gruppen op i koncertlandskabet med et arsenal af stadion-klingende anthems og indfølte syng-
med-hymner," skriver DR i en pressetekst.


Juryen peger samtidig på bandets evne til at skabe fællesskab omkring musikken, uanset om de spiller i små koncertsale eller på landets større scener.

Da Zar Paulo spillede sommerkoncert i Tivoli skrev GAFFAs anmelder, at "Orange er ikke længere et spørgsmål om hvis – men hvornår" og gav fem stjerner.

"Zar Paulo viste endnu engang, at de hører til blandt Danmarks absolutte elite – og at næste naturlige stop er Orange Scene," fortsætter anmeldelsen.


Læs alt om årets P3 Guld her.

ANNONCE