Nyhed

Pink Floyd sælger bagkatalog til Sony for et svimlende beløb

Det er ikke et lille beløb, pladeselskabet skal betale

2,7 milliarder kroner (400 millioner USD) skal Sony Music have op af lommen for at købe Pink Floyds bagkatalog. Handlen blev lukket i denne uge og inkluderer Pink Floyds indspillede bagkatalog samt "name and likeness", hvor likeness kan oversættes til retten til eksempelvis billeder, merchandise og selve brandet, der identificerer Pink Floyd. Handlen inkluderer dog ikke udgivelsesrettighederne samt sangskrivningsrettighederne. Det rapporterer The Financial Times.

Aftalen med Sony Music lander efter en periode med fjendskab mellem de to Pink Floyd-kollegaer Roger Waters og David Gilmour, hvor førstnævnte har trukket overskrifter i medierne på grund af sine kontroversielle anti-israelske holdninger, hvor han blandt andet bliver beskyldt for antisemitisme.

I går kunne man læse, at den amerikanske singer-songwriter Julia Michaels også har solgt "en stor del" af sit bagkatalog til Jonas Group Entertainment. Virksomheden er stiftet af Kevin Jonas Sr., som er far til den berømte brødre-trio Jonas Brothers, der besøger Danmark i næste uge, hvor de spiller koncert i Royal Arena.

LÆS OGSÅ: Pink Floyd-guitarist inviterer til generalprøve før comeback-turné

ANNONCE