Nyhed

P. Diddy anklaget for alvorligt overgreb - dømt til at betale svimlende beløb

Rapperen er dømt til at betale 100 millioner dollars i en opsigtsvækkende sag om seksuelt overgreb fra 1997

BEMÆRK: Denne artiklen omhandler seksuelle overgreb. Har du været udsat for voldtægt – eller er du i tvivl, om det er det, der er sket? Du kan ringe anonymt døgnet rundt til Lev Uden Vold-hotlinen på tlf. 1888.

Den amerikanske rapper Sean 'Diddy' Combs - tidligere kendt som P. Diddy eller Puff Daddy - skal betale 100 millioner dollars - svarende til cirka 675 millioner danske kroner i erstatning til en mand, som har anklaget den 54-årige rapper for seksuelle overgreb. 

Ifølge Detroit Metro Times er offeret en 51-årig indsat i Michigan, der har en historik med at udfordre retssystemet med civile retssager. Retsdokumenter viste, at Diddy bedøvede og seksuelt overfaldt den 51-årige mand, Derrick Lee Cardello-Smith, ved en fest i Detroit i 1997. 

Sean 'Diddy' Combs advokat Marc Agnifilo har udtalt til TMZ, at Derrick Lee Cardello-Smith er en dømt forbryder og kalder ham et seksuelt rovdyr, der er blevet dømt for 14 tilfælde af af seksuelle overgreb og kidnapning over de sidste 26 år. Desuden har han udvidet sit kriminelle cv ved at begå bedrageri mod retten fra fængslet, mener advokaten.


"Hr. Combs har aldrig hørt om ham (...). Hr. Combs ser frem til at få denne dom hurtigt afvist", siger advokat Marc Agnifilo.

Ifølge retssagen drak de og røg marihuana til festen og blev nøgne sammen med en gruppe kvinder. Derrick Lee Cardello-Smith siger, at han udførte oralsex på en kvinde, da han mærkede en mandlig hånd på sin venstre balde - han siger, at det var Diddys hånd. Kort tid efter siger han, at Diddy tilbød ham en drink, som var tilsat noget, og han besvimede. Det melder TMZ. 

Timer senere hævder Derrick Lee Cardello-Smith, at han vågnede og så, Diddy have sex med en kvinde, og Diddy skulle angiveligt have sagt til ham, "Jeg gjorde dette mod dig også". 


Derrick Lee Cardello-Smith sagsøgte den amerikanske rapper for 100 millioner dollars. Ifølge juridiske dokumenter ser det imidlertid ud til, at Diddy ikke svarede på klagen. En høring om en udeblivelsesdom var planlagt til mandag, men Diddy mødte ikke op. Derfor besluttede dommeren at tilkende Derrick Lee Cardello-Smith de 100 millioner dollars, han havde krævet, ifølge TMZ.

Det er ikke første gang, at rapperen er i søgelyset for sin adfærd. Tilbage i november sidste år blev Diddy, anklaget for seksuelle overgreb, drugging og hævnporno. Tidligere i år blev hans hjem i Los Angeles og Miami desuden ransaget af de amerikanske myndigheder. 

De alvorlige anklager kom fra Diddys ekskæreste, sangerinden Cassie, med det borgerlige navn Casandra Ventura. Hun hævdede i anklagen, at hun i flere år var blevet fysisk og seksuelt misbrugt, blandt andet ved brug af fysisk magt og euforiserende stoffer. I anklagen blev der også nævnt, at hun angiveligt blev voldtaget i 2018. Læs mere om sagen her.


LÆS OGSÅ: EFTER VOLDTÆGTSANKLAGER: Kendt rappers hjem ransaget af politiet

ANNONCE