Rockikonet blev pludselig indlagt og frygtede at miste evnen til forsat at spille guitar – nu taler han ud om oplevelsen
Brian May, bedre kendt for sin rolle som guitarist i Queen, har afsløret, at han for nylig blev ramt af et mindre slagtilfælde, der midlertidigt fik ham til at miste kontrollen over sin arm, ifølge Rolling Stone. Episoden førte til, at den 77-årige guitarist hastede til hospitalet for akut behandling. I en video, som han delte på sin Instagram, beskriver han det som "en skræmmende oplevelse":
Rockikonet indleder med: "Jeg er her for først og fremmest at bringe lidt gode nyheder, tror jeg. Den gode nyhed er, at jeg kan spille guitar igen efter de seneste dages hændelser, og jeg siger det, fordi det var tvivlsomt, efter hvad der skete. Det, de kaldte det, var et mindre slagtilfælde, og pludselig – ud af det blå – havde jeg ingen kontrol over denne arm. Så det var lidt skræmmende, må jeg sige.”
Efter hændelsen har May også fået klar besked fra sundhedspersonalet om ikke at foretage sig noget. I videoen forklarer han: "Jeg har fået ’stuearrest’. Jeg må ikke gå ud, jeg må ikke køre bil, jeg må ikke komme ombord på et fly, jeg må ikke få hjertefrekvensen for høj, jeg må ikke have fly, der flyver over, hvilket vil stresse mig. Men jeg har det godt."
Ifølge Rolling Stone valgte guitaristen bevidst at holde informationerne om slagtilfældet tilbage på tidspunktet for hændelsen for at undgå for meget sympati fra offentligheden. Det ikke første gang, at May har oplevet alvorlige helbredsproblemer. I 2020 led han et hjerteanfald, hvor May blev underlagt en operation og fik udvidet flere af sine blodkar.
Men den 77-årige guitarist og tv-vært melder nu ud i videoen, at han er på bedringens vej, og at hans fans kan være lettede over, at han har det godt efter den skræmmende oplevelse.
LÆS OGSÅ: Brian May erklærer sig uenig med Eric Clapton – og kalder antivaxxers for båtnakker