Nyhed

Finneas annoncerer koncert i København

Billie Eilish' bror og musikalske samarbejdspartner, Finneas, annoncerer ny turné, der tager ham forbi Store Vega i foråret

Den amerikanske sanger, sangskriver og producer, Finneas, har netop annonceret turnéen For Cryin' Out Loud: The Tour, som tager ham forbi Danmark i foråret, når han gæster Store Vega den 30. april 2025. 

Finneas, bedre kendt som den anden halvdel i sin søsters projekt, Billie Eilish, har blandt andet har været med til at producere og skrive Eilish' nyeste album Hit Me Hard and Soft, der modtog fem stjerner af GAFFA.

Desuden vandt Finneas og Billie Eilish "Best Original Song" og "Best Original Score", altså bedste sang og bedste stemningsmusik til den 79. udgave af Golden Globe tilbage i 2022. De vandt for sangen "No Time to Die" til James Bond-filmen af samme navn. Han og Billie Eilish vandt også ”Song of the Year” og ”Best Song Written for Visual Media” – årets sang og bedste sang skrevet til visuelle medier til dette års Grammy-uddeling for sangen ”What Was I Made for”, der var skrevet til filmen Barbie (2023). 


Udover sin karriere som co-pilot med sin søster har Finneas også en solokarriere, hvor han udforsker en elektrisk blanding af pop, indie og alternative stilarter. Finneas debuterede med albummet Optimist i 2021, som GAFFAS anmelder gav to stjerner. Hans kommende album For Cryin' Out Loud! beskrives i en pressemeddelelse som et vigtigt kapitel i hans solokarriere. Dette er da albummet bygger videre på den musikalske retning, som Finneas har etableret med sine seneste udgivelser; singlen "Cleats," udgivet i september, og titelnummeret "For Cryin’ Out Loud!", som udkom i august. Sidstnævnte blev desuden udnævnt til P3’s Uundgåelige i forrige uge, hvilket antyder, at den svære toer måske vil overgå debuten. 

I tiden op til albumudgivelsen kan du høre førnævnte to singler, som giver en forsmag på det kommende album For Cryin’ Out Loud, der lander den 4. oktober. Samme dag går billetsalget i gang klokken 12:00 via livenation.dk og ticketmaster.dk


LÆS OGSÅ: Billie Eilish: Stem som om dit liv afhænger af det – for det gør det

ANNONCE